søndag den 6. maj 2007

Flot Frankrig

Så blev det endelig afgjort. Nicolas Sarkozy bliver Frankrigs nye præsident. Han blev valgt med over 53 % procent af stemmerne.

Dette betyder forhåbentlig et opgør med den fuldstændig latterlige 35-timers arbejdsuge, skattelettelser og en mere retfærdig linje overfor ballademagere i forstæderne.

Valget af Sarkozy, vil forhåbentlig også have en positiv indvirkning på EU, hvor der måske er en lille chance for, at der for en gangs skyld vi blive udrettet noget. Andet end flere toldmure og regulering, selvfølgelig.

Nu er der kun tilbage at håbe at parlamentsvalget om en måneds tid ikke vindes af den franske venstrefløj!

mandag den 23. april 2007

Holocaust did happen…….NOT!

”Ytringsfriheden er livsvigtigt for vores demokrati og derfor kan jeg ikke kontrollere hvad aviserne skriver," sagde Fogh tilbage i 2006, da ytringsfriheden betød retten til at tilsvine andre religioner. Men nu er der kommet andre boller på suppen. For ytringsfrihed rettet imod muslimer hænger fint sammen med regeringens politik og DF-samarbejdet – det samme er åbenlyst ikke tilfældet, når ytringsfrihed drejer sig om, på mere eller mindre videnskabelig baggrund, at benægte Holocaust. Det ser man nu, da Lene Espersen, og dermed regeringen, har valgt at acceptere EU-aftalen imod racisme og fremmedhad, som indebærer at benægtelse eller nedtoning af holocaust, straffes med 1 til 3 år i brummen.

Det dybt hykleriske i at ytringsfriheden kun er livsvigtig for demokratiet, når ytringsfriheden handler om at gøre grin med mellemøstlige religiøse værdier, er selvfølgelig selvindlysende. Mindre selvindlysende er det at det skulle have en gavnlig effekt, at bryde grundlovens paragraf 77. Idéen er, at man ved denne type forbud, kan undgå en gentagelse af de forfærdelige hændelser i 40'ernes Europa. Det virkelige spørgsmål er bare, hvordan en krænkelse af de rettigheder som skal sikre alle mennesker retten til at ytre sig frit, skulle forhindre en gentagelse af jødeforfølgelsen? Det kan virke noget så paradoksalt at man forsøger at undgå en krænkelse af jøders rettigheder, ved at krænke alle andres rettigheder.

Retten til at ytre sig frit, og dermed også retten til at fornægte holocaust, er en af grundpillerne i vores demokrati, og derfor skal denne ret beskyttes. Deraf lyder min opfordring: Benægt eller nedton holocaust en gang om dagen! For ytringsfrihedens skyld.

søndag den 22. april 2007

En tak til Christiansborg

I den senere tid har det famøse rygeforbud været til debat i det offentlige rum og mange forskellige holdninger er blevet tilkendegivet.
Senest var det småbitre restauratører der valgte at berette om deres utilfredshed, ved en demonstration i hovedstaden.
Rygeforbudet træder i kraft den 15. august i år, og kommer til at påvirke alle dele af det danske samfund. Lige fra skoleelever til bar-gæster.

Denne paragrafrytter er glad for forbudet. Deres ydmyge skribent finder det nemlig glædeligt at de altid troværdige folketingspolitikere har set lyset, og for en gang skyld beskytter os mod: Ja, os selv!
Det er godt at politikerne ikke lader det op til os, at fravælge restaurationer hvori vi kan blive udsat for passiv rygning, og det er i særdeleshed fremragende at MF’erne fjerner det svære valg, om der overhovedet må ryges, fra ejeren, og træffer det for ham.
Folk er jo ikke selv i stand til at træffe så vigtige beslutninger!
Herfra skal der i hvert fald lyde ros og skulderklap til de folkevalgte på Christiansborg. Tak for hjælpen!